Kære Laila,

Jeg håber du får stor succes som privat børnepasser. Vi var heldige, at lande hos dig, og har altid anbefalet dig, hvis vi er blevet spurgt.

Laila er den perfekte dagplejemor. Hende og hendes familie har et varmt og kærligt hjem, hvor børnene elsker at være. Laila skaber, både inde og ude, de bedste forhold for børnene. Der er dejlig sund mad, som er meget varieret. Her er plads til tumling, leg og hygge og omsorg, og her på en dejlig naturlig måde.

Vi giver vores varmeste anbefalinger til Laila.

Kærlig hilsen

Mie Faarbech

Hej Laila,

Hermed vores anbefaling til dig 🙂

Vi vil gerne give vores største og varmeste anbefaling til Laila. Vores datter blev passet af Laila fra 2013 til 2015. Det var nogle fantastiske år med tryghed, omsorg og en masse glæde.
Hos Laila var vores barn ikke “bare” et af mange, men hun blev en del af familien. Vores datter er i dag 8 år og hun snakker stadig om Laila og hendes familie.
Vi har besøgt Laila & hendes familie flere gange efter vores datter er stoppet, og gensynsglæden er for os alle lige stor hver gang.

Der er kun ros og anerkendelse fra os til Laila.

Sandra & Sebastian, forældre til Filucca.


Hej Laila,

Laila er en fantastisk dagplejemor. Jeg har været så heldig, at have begge mine børn hos dig, og jeg kan ikke forestille mig en bedre dagplejemor.

Laila ser børnene og deres behov. Er der brug for en stille dag med ekstra kram og nærhed, så formår Laila også dette. Laila får aktiveret børnene på mange forskellige måder. Både kreativiteten, fantasien og fysisk udfoldelse er en naturlig del af dagligdagen.

Laila er også god til at drage omsorg for børnenes familier, f.eks. er hun klar over hvad et billede sendt på telefonen kan betyde at modtage. Laila giver detaljeret beskrivelse af hvordan dagen er forløbet og hvad barnet har oplevet.

For Laila virker det helt naturligt, at tage børnene til sig og hun udviser stor interesse for dem.

Hun giver dem stor nærhed, tryghed og stimulerer til læring med mange forskellige aktiviteter. Hun leger med dem, griner med dem og får planlagt en fast rytme med plads til udfoldelser, udendørs aktiviteter og hygge på højt plan.

Min den store sagde i flere år efter dagplejen “Bare jeg kunne komme i dagpleje igen, det var altid så hyggeligt” Det siger bare lidt om, hvor godt han har oplevet det.

Jeg vil helt klart anbefale Laila. Hun er der for børnene og følger alle de små skridt frem i verden 🙂

Med kærlige tanker til Laila og hendes familie.

Kathrine Gyldenvang

Ønsker du den bedste start, både på dagen, og livet for dit barn, så tøv ikke med at vælge Laila som privat børnepasser.

Både Laila og hendes skønne familie har gjort en forskel for min søn. Han var som en del af familien, og jeg var fra første dag tryg ved at afleverer min søn, da jeg vidste, at Laila ville gøre alt for, at han fik en god dag.

Selv den dag i dag, snakker min søn om Laila. Hun har en særlig plads i vores hjerter.

Kh Malene Søberg Hansen

Laila Andersen er en dygtig dagplejer, vi var meget tilfredse med hendes arbejde. Vores søn husker stadig kærligt sin dagplejer, selvom der er gået 6 år.

Mvh Tomas, Vaida, Karolis

Som forældre kan det være utroligt svært og grænseoverskridende at skulle aflevere sit lille barn til en “fremmed”, hvor barnet skal tilbringe de meste af dagen.

Vi var dog så heldige, at lande hos Laila, med begge vores børn. Laila gjorde denne svære tid, hvor vores børn for første gang i flere timer, skulle være adskildt for både far og mor, både tryg og nem.

Hos Laila føler børnene sig hjemme. Dette kunne vi tydeligt mærke, når vores 2 børn snakker om Laila. Vores datter drømmer sig gerne tilbage til sin tid hos Laila, og vores søn kan ikke vente med at komme over til Laila om morgenen. Han løber hele vejen med et stort smil i ansigtet.

Vi har 2 meget forskellige børn, men Laila formår at rumme alle typer af børn og få dem til at trives. Hun kender hvert barn indgående, og er meget opmærksom på deres trivsel.

Vores børn er tosprogede og vi taler ikke dansk sammen hjemme. Derfor har det været meget tydeligt for os, hvor meget børnene har udviklet sig sprogligt hos Laila.

Vi kan kun give vores varmeste anbefalinger til Laila.

Ann-Kristin og Christian med Carla og Henri.

Laila er den mest nærværende og omsorgsfulde dagplejemor. Hun er altid hvor børnene er, om de er inde eller ude i haven.

Hun er super kreativ og rigtig god til, at lave en masse fine ting med børnene, synge sange, bygge motorik baner, gå eller tage på tur udenfor hjemmet.

Vores søn elskede, at gå i dagpleje hos Laila, og vi som forældre følte os altid trygge ved at afleverer ham hos Laila og hendes søde familie, som også er helt fantastiske overfor dagpleje børnene.

KÆMPE anbefaling

Kærlig hilsen Julie Holmberg, mor til Mikas

Min datter har altid elsket at komme hos Laila. Man bliver mødt med varme, kram og smil, og ikke kun fra Laila, men hele familien. Min datter følte helt sikkert, at hun var en del af familien, og fik nye “søskende” 🙂 Hun går i dag i 0. klasse, og ønsker, at hun stadig gik hos Laila. Jeg vil til enhver tid anbefale Laila og hendes trygge omgivelser.

Kærlig hilsen Louise, mor til Nova

Verdens bedste privat børnepasser.

Hun er den mest omsorgsfulde og kærlige børnepasser, som er enormt passioneret i at skabe et godt børnemiljø, så du og dit barn får den skønneste dag. Hele familien elsker dit barn, så stor en fornøjelse at have Laila, som et af dit barns vigtigste personer de første år.

Kærlig hilsen Maria, mor til Betram

Anbefaling af Sommerfuglen v. / Laila:

Vores datter startede i Sommerfuglen i 2021. Indkøringsforløbet var som vi forældre ønskede os og vores datter fik hurtigt skabt en tilknytning til Laila, inden vi begyndte at hun skulle prøve, at være der alene, hvilket skabte stor tryghed for vores datter og os, og dermed var grundlaget for en god og tryg dagplejetid lagt.

Tryghed, nærhed og omsorg har vi oplevet, som værende essensen i den tid vores datter har været hos Laila. Hverdagen har været varieret, de har været på ture ud af huset, besøgt andre børnepasserer, været kreative og arbejdet med forskellige spændende temaer og altid har det været vores fornemmelse, at Laila har formået at ramme vores datter præcis der, hvor hun var i hendes udvikling, således hun både er blevet udfordret og oplevet succes ved at lykkes.

Laila har altid være imødekommende og man har altid følt sig velkommen i deres hjem. Vi kan på det varmeste anbefale Sommerfuglen / Laila.

Venlig hilsen Olivias forældre, Tina Elisabeth Mattsson & Paw Larsen

5. sept. 2023:

Vores datter, Laura, har været i dagpleje hos Laila i Sommerfuglen i perioden september 2021 til september 2023.

Både Laura og vi som forældre har været utrolig glade for Laila. Laila er så hjertevarm og kærlig overfor børnene og er god til at tage individuelle hensyn.

 For Laura har det kun været trygt og rart at være hos Laila og Laura har sjældent ville med hjem 😊Laila laver så mange kreative ting med børnene og tager på masser af ture. Altsammen ting, der er foregår i børnehøjde og hvor alle kan være med.

 Laila er rigtig god til at tage billeder og video, så man kan følge med i børnenes hverdag, aktiviteter og udvikling. Der er en stabil og rolig hverdag hos Laila, og det har givet vores pige en god ballast med på hendes videre færd.

 Vi kan kun give Laila de bedste anbefalinger. Mange hilsner, Jannick og Jannie, forældre til Laura

29. september 2023:

D. 1. oktober 2021 startede Simon i Sommerfuglen, hos Laila.

Han har gennem de sidste 2 år haft den dejligste hverdag med en masse nærvær, tryghed og omsorg. Vi har altid trygt kunne afleverer vores søn hver morgen.

I Sommerfuglen bliver børnene aktiveret med leg, en masse kreativitet, læring og dejlige oplevelser med ture ud af huset.

Børnene udfordres både motorisk og sproligt gennem leg og læring.

Børnene er ude lige så tit, at vejret tillader det.

Der bliver altid serveret sund og varieret kost, både kold og varm mad, som børnene elsker.

En varm og kærlig dagplejer, hvor hele Lailas familie, mand og børn, også er nærværende, når de er hjemme. Hjemmet står altid snor lige og der er styr på alt.

Jeg kan hermed give den største anbefaling til Sommerfuglen og Laila som dagplejer.

Janni Marie Sørensen