Sygdom kan vi alle rende ind i. Hvis jeres barn er syg skal det selvfølgelig være hjemme og blive passet, hvor der er fred og ro til at komme ovenpå igen, så det hurtigt kan blive frisk til at komme og lege med os andre igen.

Jeg gør opmærksom på, at der ikke må afleveres børn, der har fået smertestillende samme dag.

Hvis barnet lider af diarré, øjenbetændelse, er meget forkølet el. har feber, så skal barnet blive hjemme. 

I tilfælde af ovenstående konstateres i løbet af dagen, kontakter jeg forældrene, og barnet skal afhentes herefter hurtigst muligt.

Hvis I skulle blive ramt af sygdom vil jeg gerne have besked inden kl 7.30 af hensyn til ture eller andre aktiviteter.

Ligeledes, husk at give besked, hvis jeres barn holder en fridag.

Medicin:
Børn som skal have medicin, modtages, men først når de ikke længere smitter. Der skal medfølge lægelig anvisning, hvis jeg skal give barnet medicin. 

Forsikring:
Hvis I ikke allerede har gjort det, så skal I skal tegne en ulykkesforsikring for jeres barn, inden barnet starter her i pasningsordningen.

Hvis jeg bliver syg:
I tilfælde af at jeg skulle blive syg, så vil i blive kontaktet senest kl. 06:00 eller aftenen før.